Spring til indhold

Immudex er en dansk leverandør af reagenser og løsninger til immunovervågning.

Immudex giver forskere og klinikere over hele verden mulighed for at opklare immunsystemets specificitet og tillader en ny forståelse af immunologiske responser gennem avancerede antigenspecifikke immunbaserede værktøjer.

Udbytte

  • Salesforce standard case funktionalitet understøtter kundeforespørgsler, som kommer ind via Immudex hjemmeside
  • Historisk data er tilgængelig på kundeforespørgsler
  • Forenkling og strømlining af arbejdsgange.

Immudex har selv konfigureret deres Salesforce Sales Cloud løsning. Corpital bruges til løsning af sager med højere kompleksitet og generel sparring omkring muligheder og processer, som skal understøttes.

Immudex ønskede hjælp til at erstatte eksisterende ticketsystem (Freshdesk) med Salesforce standard, således at data blev samlet på en platform og fremadrettet kunne håndtere salgsforespørgsler gennem web-to-lead.

Produkter

Alle kundeforespørgsler styres via sager (Cases)

Immudex’ kunder starter ofte deres kunderejse via Immudex’ hjemmeside, hvor de udfylder en webformular. Tidligere landede alle henvendelser via deres hjemmeside i en shared mailboks, hvor der ikke var et komplet billede over, hvem der havde ejerskab for hvad. 

Nu håndteres salgsforespørgsler fra Immudexs hjemmeside gennem Web2Case HTML Code, således at de nu oprettes direkte som en sag (Case) i Salesforce. I den forbindelse har vi også aktiveret Email2Case, der giver muligheden for, at der kan sendes en direkte mail som automatisk oprettes som en Case i Salesforce. 

Helt overordnet får man altså skabt kundehistorik. Dermed ved alle til enhver tid, hvad der har været af forskellige forespørgsler fra en given kunde.

Det har ikke været forbundet med større kompleksitet at erstatte det eksisterende ticket system med Salesforce Sales Cloud Case funktionalitet. Dog ønskede Immudex at lave nogle Sales Cloud Custom tilpasninger på standard Case objekt med henblik på at få vist information, som gav mening for teamet og understøttede kunderejsen. Der er alene benyttet standard Case funktionalitet:  Email-to-Case, Queues, Case Assignment Rules, Case Auto-Response Rule og Lightning Email Templates.

Endelig er der lavet Best Practice vidensoverdragelse til superuser, således at Immudex selv kan lave rettelser og vedligeholde løsningen.

Samarbejdspartnere igennem flere år

“Mit samarbejde med Corpital har efterhånden varet i mange år og det er ikke tilfælde, at jeg vender tilbage til dem. Det er et lille firma, som er nemme at samarbejde med. De er gode sparre med og når rammerne er sat, løses opgaverne hurtigt, uden hokus pokus - og altid inden for den aftalte økonomiske ramme.”

Henrik Pfundheller, Chief Commercial Officer