Spring til indhold

All Things Live Denmark er en af Nordens største koncertarrangører – hvert år afvikler de et stort antal koncerter i Danmark, Skandinavien og resten af Europa.

Udbytte

  • Kom i skyen og dermed sidste opgradering
  • Intelligent brug af kreditormodul
  • Undervisning så brugerniveau er i top

All Things Live ønskede at komme på en ny samlet ERP platform i forbindelse med en Nordisk konsolidering. Platformen skulle være Microsoft Dynamics 365 Business Central Public Cloud. All Things Live bad Corpital hjælpe den danske organisation med opgraderingen fra NAV2017.

Succeskriterierne for selve opgraderingen lå grundlæggende i tråd med andre virksomheders behov - at få standardiseret funktionalitet, der understøtter et Nordisk setup. 

All Things Live (ATL) ønskede, at benytte samme tillægsprodukter på tværs af alle lande i Norden. Den samlede løsning skulle være baseret på Public Cloud versionen af Business Central.

Produkter

Den tekniske (og ret nørdede) rejse

Før det var muligt at komme i “skyen”, var der en del tekniske tiltag, som ATL skulle igennem. 

  • Først skulle NAV2017 løftes til Business Central 14 On Premise. 
  • Herefter skulle alle særlige tilpasninger fjernes fra standard koden. 
  • Den fjernede funktionalitet skulle omskrives til separate extensions, så de passede til Business Central. 
  • Nu var databasen klar til konvertering til Business Central 15 On Premise.
  • Endeligt skulle Business Central 15 On Premise migreres til Business Central Public Cloud. 

Corpital har mange års erfaring med opgraderinger. Vi vurderede, at opgaven hos ATL ville være uproblematisk.

Test-opgraderingen blev fravalgt

I samråd med ATL, blev vi enige om ikke at lave en test-opgradering. ATL kunne godt kunne “undvære” deres ERP-system, mens opgraderingen fandt sted. ATL var indforstået med, at ved at springe denne del af processen over, ville der komme efterfølgende rettelser - men alt i alt ville testopgraderingen kun være et fordyrende element i processen. Efter go live opdagede Corpital, at en tilretning vedr. “valutakurs-reguleringen” ikke var kommet med over i det nye setup, men denne regulering blev dog hurtigt fikset.

Endvidere blev rapporteringsværktøj “Jet Reports” samtidig opgraderet, hvilket vil sige, at det installeret fra Microsofts App-butik “AppSource.”

Corpital underviste i den nye Business Central med fokus på forskellene mellem NAV og BC samt i general usability og "What's new". Dermed kom det generelle brugerniveau i top fra start og de nye features bliver allerede nu brugt i dagligdagen.

Intelligent brug af Kreditormodulet gav den helt store gevinst 

ATL ønskede at bruge Business Central mere intelligent, fx. på kreditor-siden, og i forhold til at få automatiseret Order-to-Cash-flow. 

Umiddelbart efter Business Central løsningen var sat i produktion, blev brugen af kreditormodulet også sat i gang. Nu styrer ATL deres kreditorer i Business Central og genererer automatisk betalinger til deres bank via Business Centrals standard bank integration.

 

Fundamentet er klar til fremtiden

Det er planen, at Business Centrals standard Intercompany modul skal tages i brug og dermed bliver forretningsgange og transaktioner mellem organisationens lande markant forenklet.

I den nye Business Central er der mange forbedrede integrationsmuligheder, som skal benyttes hos ATL i fremtiden fx. skal der bygges en integration til det eksisterende bookingsystem, som dermed forenkler processerne og reducerer manuelt arbejde.

“Mit fokus for samarbejdet med Corpital har været, at vi får optimeret vores brug af ERP-løsningen. I særdeleshed vil jeg fremhæve Corpitals rådgivning i Business Central, som har været meget lærerig i forhold til vores muligheder og behov” - Anja Bruun, Regnskabsansvarlig.

“Opgraderingen er egentligt blot et nødvendigt onde, som skal fremtidssikre os. - Jeg synes, at opgraderingen gik godt og glæder mig over, at dette er den sidste opgradering, som ATL skal igennem. ”

Anja Bruun, Regnskabsansvarlig

Kontakt os

Skal vi hjælpe dig i gang med din IT-transformation?