Unity Technologies blev formelt etableret i 2007. Unity blev stiftet af tre iværksættere. Indledende producerede virksomheden spil, men senere specialiserede den sig i at sælge sin selvudviklede game engine.
Virksomhedens moderselskab er i dag amerikansk med mere end 1.300 ansatte og kontorer i mere end 20 byer.
Udbytte
-
Etablering af global IT-projektorganisation
-
Fik styr på deres økonomisystem og rapporteringer
-
Gennemarbejdet analyse og konkrete styringsmodeller.
Fra en god idé til en af verdens største globale udviklere
Unity gik fra at være en lille dansk virksomhed med et par ansatte til at være en af de største globale udviklere på markedet på få år. Virksomhedens kraftige vækst stillede store krav til virksomhedens processer, økonomisystem og øvrige systemer, der holdt styr på virksomhedens mange aftaler og projekter rundt om i verden.
Unity havde været kunde hos Corpital i et stykke tid, hvor vi havde løst mindre Navision opgaver. Corpital blev dog en strategisk samarbejdspartner, som hjalp med at indfri målsætningerne på det interne IT område, som dækkede Salesforce og Microsoft Dynamics NAV.
”Corpital var rigtig gode til at komme ind i vores virksomhed, se rundt og analysere vores problemstillinger, foreslå konkrete styringsmodeller og ikke mindst implementere løsningerne.
Mange andre konsulentfirmaer havde sandsynligvis afleveret en rapport med forslagene og efterladt os med den,” fortæller Heine Fusager, Unity.
Produkter
Fra procesoptimering til etablering af global projektorganisation
For at løse de konkrete behov, skønnede Unitys ledelse og Corpital, at det var essentielt at få kørt nogle processer ind i organisationen, danne et prioriteringsflow og få etableret en projektorganisation der ville støtte op omkring Unitys IT-organisation.
Løsningen inkluderede valg af projektmodel samt anbefaling til hvilke typer mennesker, der skulle ansættes fremadrettet for at blive selvkørende. Corpital fungerede som en IT-direktør hos Unity i et halvt år, hvorefter projektet var så langt, at det blev tid til at ansætte de profiler, som der var blevet anbefalet.
”De så, hvad der var galt, og på den baggrund kom de med en rigtig god plan og involverede sig meget i styringen af den. De tog så at sige deres egen medicin,” siger Heine Fusager og tilføjer, at Corpital implementerede mange konkrete processer, blandt andet omkring den manglende afrapportering, og tog rigtig godt imod den udfordring, det er, at rumme det kaos, som Unity egentlig er.”
Aktive i overdragelsen
Unity blev klar til fremtiden! Unity voksede eksplosivt og da projektorganisationen var på plads, gik det rigtigt stærkt. Unity fik ansat mange nye kollegaer og de nye direktører kom på plads i deres nye roller.
Hos Unity er Heine Fusager meget begejstret for Corpitals arbejde med både konsulentopgaverne på Microsoft Dynamics NAV, men også på arbejdet med etableringen af projektorganisationen.
”Samarbejdet var virkelig en styrke, som vi har stor glæde af, lige som overleveringen af opgaverne gik rigtig fint. Der var ikke noget med at trække timeforbruget ud og overdragelsen i langdrag. Corpital var meget aktive i overdragelsen til vores personale,” slutter han.
Referencer
Vi har gjort det for andre. Vi kan gøre det for dig.