Spring til indhold

Parken Sport & Entertainment består af F.C. København, Lalandia og kontorejendomme. Koncernens strategi er at øge såvel markedsværdi som indtjening inden for de nuværende forretningssegmenter. Dels ved at øge aktiviteterne, og dels ved at effektivisere organisationen.

Udbytte

  • Grundkonfiguration af Salesforce CPQ, hvor løsningen løbende kan udvides efter behov.
  • Virksomhedsoplysninger opdateres korrekt baseret på CVR register via LassoX
  • Superbrugeruddannelse gør Parken i stand til at foretage de fleste tilpasninger i Salesforce selv
  • Strømlining af Salesforce Sales Cloud setup
  • Fremtidssikret Salesforce-løsning, så løsningen på sigt vil kunne bindes sammen med Parkens ERP-system.

Corpital har i en årrække samarbejdet med Parken på deres ERP-løsning og blev i den forbindelse inviteret til at drøfte muligheder med Parken i forhold til deres fremtidige CRM-setup. Efter et inspirationsmøde, hvor ønsker til fremtidig pipeline styring og håndtering af budgetter i forhold til performance blev drøftet, blev det aftalt, at Corpital skulle hjælpe Parken i gang med konfiguration af Salesforce Sales Cloud og CPQ.

Parken Sport & Entertainment (Parken) havde Microsoft CRM (MS CRM), som mest blev brugt som et opslagsværk. Data var ikke fuldt opdateret og megen information blev vedligeholdt i Excel-ark. Parkens ledelse besluttede at starte forfra og fremadrettet håndtere kundevendte aktiviteter ved hjælp af Salesforce Sales Cloud og sponsorater via CPQ.

Produkter

Datamigration fra MS CRM til Salesforce

Som en del af første fase med konfiguration af Salesforce Sales Cloud lå der en større datamigreringsopgave for at få stamdata fra MS CRM til Salesforce (Accounts, Contacts, Opportunities, Contracts, Tasks, Reports & Dashboards). 

Migreringen blev foretaget via csv filer, da der var et stort behov for at få datavasket data, inden denne blev indlæst i Salesforce. Formålet var at undgå dårlig og outdated data fra starten. Selve datamigreringen blev foretaget ved brug af Jitterbit og blev forestået af Parken selv efter en kort introduktion. 

I forbindelse med datamigreringen kom der nogle korte opfølgningssessioner, hvor aktuelle datamæssige udfordringer blev drøftet og afstemt. 

Gennem hele processen modtog Parken løbende superbrugeruddannelse herunder best practice og vidensdeling. De blev fx. også gradvist klædt på til selv at kunne forstå beskeder, som kommer ved brug af Jitterbit, så de er blevet godt selvkørende på relativt kort tid. 

Sidst men ikke mindst er der lavet en integration til tredjepartsværktøjet LassoX, som tilsikrer, at Accounts altid er korrekt opdateret med de korrekte virksomhedsoplysninger baseret på CVR registeret.

Rådgivning + konfiguration af Salesforce CPQ

I forbindelse med implementeringen af Sales Cloud havde Parken også tilkøbt CPQ licenser, idet man ønskede at få struktureret og mappet ca. 300 partneraftaler op. 

Efter en overordnet snak omkring mulighederne ved brug af Salesforce CPQ i forhold til Salesforce standard Opportunity/Quote funktionalitet, lavede Corpital en grundlæggende installation og konfiguration af Salesforce CPQ herunder tilpasning af alle relevante objekter i forhold til implementeret Salesforce CPQ funktionalitet.

I denne sammenhæng havde vi en drøftelse af de forskellige funktionsområder i Salesforce CPQ som på kort og lang sigt kunne give mening at benytte sig af hos Parken. I samme forbindelse blev der skåret ind til benet i forhold til relevante CPQ områder, som implementeres og introduceres for brugerne i første omgang. Alt sammen med henblik på at tilsikre en glidende overgang til en ny måde at arbejde på.

Efter en hovedrengøring af den eksisterende produktstruktur, blev en struktur sat op med fastlåste sponsorpakker og Parkens salgsteam har nu fremadrettet en ensartet og kontrolleret måde, hvorpå de kan vælge sponsorpakker i forbindelse med salg.

I forbindelse med den historiske data, som var tilgængelig i MS CRM, havde Parken og Corpital en drøftelse af forskellige tilgange til håndtering af eksisterende kontrakter og anden data relateret til kontrakter og migreringen heraf til Salesforce. Skulle datamigreringen ske 100% manuelt eller var det muligt på nogen måde at lave noget automatik, som kunne gøre det nødvendige?

Beslutningen blev, at der så enkelt som muligt, skulle lægges historiske data ind i Salesforce CPQ standard objekterne. Det skulle gøres uden tilpasninger vel vidende, at det så ikke var en 100% 1:1 datamigrering. Baseret på historiske Contract data blev der lavet funktionalitet, således at der automatisk blev oprettet de respektive ordrer og produkter. 

Vi er glade for skiftet fra Microsoft til Salesforce

“Vi er glade for skiftet fra Microsoft til Salesforce og er kommet godt i gang med både Salesforce Sales Cloud og CPQ. Vi oplever, at vi kan gøre rigtigt meget selv. Det har overrasket os, hvor let, tilsyneladende komplekse arbejdsgange, kan forenkles ved at oprette automatiseringer. 

Vi har haft mange gode snakke med Corpital om Best Practice og om hvordan Parken bedst muligt benytter Salesforce herunder CPQ. Vi har nu det rette fundamentet, som vi kan skalere efter behov.” 

Nic Fredholm, IT Manager, Parken, Sport & Entertainment

Referencer

Vi har gjort det for andre. Vi kan gøre det for dig.

Kontakt os

Sune Schlott
Founder & CEO

Kontakt os

Navn(Påkrævet)
Please let us know what's on your mind. Have a question for us? Ask away.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.