Skip to content

Miso Film er et produktionsselskab med datterselskaber i Norge og Sverige. Siden 2004 har Miso Film produceret nogle af de mest populære og roste film samt tv-serier i Danmark. Fra 2019 har Miso Film været 100% ejet af Fremantle International, der er en af ​​de største producenter og distributører af tv-programmer i verden.

Siden 2016 har Corpital fungeret som sparringspartner på Miso Films ERP-løsning. Fokus har været at optimere på en række interne processer samt at automatisere en lang række manuelle opgaver. 

Udbytte

  • Internt IT compliant med moderselskab
  • Store besparelser på licenser
  • Kraftig oprydning i ældre tilpasninger
  • Hurtig eksekvering.

Fra ældre NAV til Microsoft Dynamics 365 Business Central Public Cloud

Fremantle er et multinationalt produktions -og distributionsvirksomhed, som af naturlige årsager har større compliance krav til deres datterselskaber. For at Miso Film bedst muligt både nu og fremadrettet kan leve op til Fremantles krav, har Corpital opgraderet en ældre udgave af Dynamics NAV, som Microsoft ikke længere understøttede, til den nyeste cloud-version Business Central. 

Med opgraderingen til Business Central hosted i Microsoft Azure miljø, er det blevet væsentligt lettere at leve op interne krav i forhold til processer, godkendelser og IT-sikkerhed.

Produkter

Store besparelser på licenser

Det er ingen hemmelighed, at Microsofts og underleverandøren Continia, som en del af deres strategi, ønsker at få alle deres kunder i skyen. Udover hele tiden at være teknologisk opdateret med nyeste features, kan Miso Film også konstatere, at licenspriser på Microsofts og Continias produkter significant reduceres.

Mette Sundberg: “Corpitals ROI talte egentligt et meget tydeligt sprog. Med opgraderingen opnår vi større månedlige besparelser på licenserne til Microsoft og Continia

Der er også en række andre fordele fx. drifter Microsoft nu vores ERP-løsning, hvilket betyder vi altid er på den nyeste version incl. de to store opdateringer som Microsoft årligt frigiver. Disse implementeres automatisk og dermed har vi glæde af de nye features, uden et “opgraderingsprojekt”.

Effektiv eksekvering

Som alternativ til et normalt opgraderingsforløb foreslog Corpital, at der blev lavet en direkte konvertering. 

Det vil sige, at vi stoppede produktionsdatabasen, lavede konverteringen og startede med live data og i forlængelse heraf fejlrettede og justerede det nye miljø til. 

Stuart Jackson, Nordic Finance Director og Mette Sundberg, Accounting hos Miso Film var helt med på dette mindset og benhård eksekvering, da løsningen for dem ikke er forretningskritisk på dagsniveau.

Denne tilgang betød, at Miso Film sprang test-konvertering og en række funktionstest over. Miso Film var kun 3 dage uden økonomisystem, men til gengæld betød det, at økonomien for projektet blev lavere og hurtigere eksekveret. Det skal selvfølgelig nævnes, at det kun var muligt, da der blev skåret ind til benet med tilpasninger og at setuppet er relativt simpelt.

Mette Sundberg: “Da Fremantle havde godkendt projektet, gik der ikke længe, før vi gik i gang med opgraderingen. Vi skulle lige trække vejret dybt, men retrospektivt var det nu en fordel at blive “presset” til hurtig aktion. Projektplanen holdt og så var det er en kæmpe lettelse at være i mål med opgraderingen.”

Kraftig oprydning i ældre tilpasninger

I vores initiere drøftelser gennemgik vi de tilretninger, som Miso Film havde fået lavet gennem tiden. Vi identificerede sammen otte større tilpasninger, som nøje blev gransket. Fokus var at undersøge, om “standardfunktionalitet” i Business Central kunne dække behovet uden de ældre tilpasninger. 

Resultatet blev, at tre tilpasninger blev skippet og fem mindre tilpasninger er nu lagt i Extensions. Fx. er der udviklet logik til at flytte jobnummer på finansposter, et specielt godkendelsesflow og logging på kreditorerne og "SIE rapportering understøttes nu i Sverige, herunder dimensions og G/L account mapping.

Mette Sundberg: “Vi skar ind til benet i forhold til tilpasninger. Hvis det viser sig, at vi har ryddet for meget op, så må vi genbesøge behovet og evt. få det udviklet - Men for nu har vi prioriteret at få ryddet op.”

Med datterselskaber i Sverige og Norge har det været vigtigt for Miso Film, at Business Central understøtter de landespecifikke krav. Hvis man har behov for en løsning, som har flere landespecifikke regnskaber i samme database, er dette dog en helt generel udfordring i Business Central. Corpital har rådgivet om muligheder og Miso Films processer understøttes nu tilfredsstillende. 

Stuart Jackson: “Corpital har været gode til at introducere os til de nye muligheder i Business Central. Vi er nu selv selvkørende ift. håndtering af brugere, opsætninger og generel brug af systemet. Vi har fået det rette fundament for at kunne støtte op om Fremantles ambitioner og forventninger til Miso Film.”

Referencer

Vi har gjort det for andre. Vi kan gøre det for dig.

Vil du vide mere ?

Sune Schlott
Founder & CEO

Kontakt os