Corpital seminar om salgsledelse og motivation 9 december, 2015.

Hvorfor er de små ting i vores relationer så vigtige? Hvordan får vi motivation af hinanden i en travl hverdag? I dag forsøgte vi hos Corpital, at facilitere en event hvor vores formål var, at give salgsorganisationer inspiration og motivation til at drive salg mere procesorienteret.

Motivation til sælgerne gennem marketing?

Henrik Hansen fra Louis Poulsen var den første til at tage ordet. På levende vis fik han guidet os igennem hvordan de bruger CRM systemet Salesforce, til at måle og motivere deres sælgere til at blive bedre både i deres adfærd overfor kunden, og internt i organisationen. Noget så simpelt som hvordan marketings mulighederne i Salesforce kan styre hvordan sælgerne optimerer deres salgsopbakning til kunderne med materialer o. lign,  helt automatisk. Hvordan de små ændringer der gør hverdagen lettere for sælgerne, får dem til at anvende Salesforce og få locket alle data i systemet, og som Henrik sagde: “findes det ikke i Salesforce findes det slet ikke”. Henrik var også inde på muligheden af at anvende nogle af de mange Apps der findes til Salesforce, og hvor simple de er at implementere. Det er bare at gå i gang.

Mål på de ting der skaber værdi i pipeline

Brian S. Christensen fra Milestone Selling har et fantastisk salgsledelses produkt der nu er på vej til Salesforce App Exchange. Dette værktøj gør det muligt at visualisere salgsledelse og måle på de ting der virkelig skaber værdi i en pipeline, nemlig det der flytter sig i de forskellige salgsstadier. Hvorfor er det så at netop denne vinkel giver større værdi end det at fokusere på ordre? Det var udgangspunktet for den dygtige salgsleder og motivators oplæg. Brian fik sat fint gang i diskussionerne om, hvordan man også kan lave salgsledelse og styrke motivationen ved at fokusere på den indsats den enkelte sælger gør. Og er det ikke netop det vi bør fokusere på og belønne?

De to indlæg satte helt sikkert gang i refleksionerne og tankerne kørte hurtigere end de rappe biler der var i Audi Gladsaxe’s fantastiske lokaler. Der også var rammen om hyggelig networking bagefter.

Hvis du vil se mere fra dette seminar så følg med her på siden hvor der snart vil blive publiceret en video.

Af Henrik Helt Hansen, Senior Consultant, Corpital

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *